Forurenet jord dumpes i Randers Havns jordtip, og det vækker bekymring
Byråds politiker træder ud af bestyrelse i protest mod kommunens planer om at bruge forurenet jord fra Nordic Waste til udvidelse af Randers Havn
Skrevet af Anders Rønne
Forurenet jord fra Nordic Waste der skal flyttes fra Tirstrup
Billede af Anders Rønne
Siden januar 2024 har der ligget 180.000 ton forurenet jord i Tirstrup i Syddjurs Kommune. Den massive mængde jord kommer fra Nordic Waste-skandalen, og opbevaringen i Tirstrup var tænkt som en kortvarig løsning, og nu har Syddjurs Kommune fået nok, og har truet Randers kommune med en politianmeldelse, hvis ikke Randers Kommune får flyttet den forurenede jord snarest.
Forsvaret, som ejer arealet, presser også på. Det har nu sat fart i byrådet i Randers, der har besluttet at flytte det meste af den forurenede jord til den igangværende udvidelse af Randers Havn.
Men det er ikke en beslutning, som alle er trygge ved. Peter Møller Kjeldsen, byrådsmedlem for Østbroen i Randers, er trådt ud af bestyrelsen i Randers Havn i protest over beslutningen.
“Jeg har ikke et problem med den undersøgelse, kommunen har bestilt, men den afdækker kun barium og nikkel. Min bekymring er, at der kan være ukendte elementer, vi ikke kender til endnu. Og jeg kan ikke personligt eller politisk stå inde for den risiko,” fortæller byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen.
Fart på i kommunen
Det massive pres fra Syddjurs Kommune for at få flyttet de 180.000 ton jord, har fået Randers Kommune til at påbegynde flytningen af jorden den 17. juni 2024. De første læs blev kørt til Silkeborg, og tirsdag den 25. juni 2024 begyndte lastbilerne at kører mod Randers Havn. Det sker samtidig med, at Randers Kommune er i gang med at foretage den sagsbehandling, der skal resultere i en miljøgodkendelse af deponeringen af jorden i Randers Havn. Dette er i følge Ellen Margrethe Basse, som er professor emerita ved Juridiske Institut på Aarhus Universitets, lovligt.
“Med kommunalreformen, der trådte i kraft i 2007, fik kommunerne kompetence til at give sig selv en miljøgodkendelse. Kommunerne kan give sig selv de nødvendige tilladelser i stort set alle sammenhænge på tværs af miljølovgivningen.” siger Ellen Margrethe Basse, der er ekspert i miljøret.
“Det er ikke uproblematisk, at systemet er bygget sådan op, da det svækker tilliden til systemet. Kan man være sikker på, at kommunerne ikke begunstiger sig selv – herunder med lempeligere vilkår end dem, andre skal acceptere.” fortæller eksperten.
Tilbage står Peter Møller Kjeldsen, der ikke ser det som ansvarligt at bruge jorden til Randers Havn, før man har fået en miljøgodkendelse.
“Jeg er egentlig meget tilfreds med den proces, vi havde i bestyrelsen, men jeg kan ikke stå inde for den endelige beslutning. Jeg er simpelthen bange for endnu en miljøkatastrofe, og det ville jo være forfærdeligt, hvis vores fjord bliver forurenet,” siger Peter Møller Kjeldsen, som har trådt ud af havnebestyrelsen i protest mod beslutningen.
Opbevaring i Tirstrup er slut
Miljøkatastrofen ved Nordic Waste begyndte i december 2023, hvor virksomheden meddelte, at et alvorligt jordskred var begyndt. Nordic Waste håndterede over seks millioner ton forurenet jord, som nu var begyndt at skride mod Alling Å og Ølst. Kort efter overtog Randers Kommune sagen, og fik straks travlt med at bremse skaderne.
Efter aftale med Forsvaret, fik Randers Kommune lov til at midlertidig opbevare det meste af den forurenede jord på Forsvarets arealer i Tirstrup.
Men Randers Kommune har haft besvær med at finde permanente løsninger til den kæmpe mængde forurenede jord. Der findes ikke nogen deponeringsstationer i Danmark, der kan opbevare jord med den høje mængde barium og nikkel, der findes i jorden fra Nordic Waste.
Ikke desto mindre har Syddjurs Kommune truet Randers Byråd med en politianmeldelse, hvis de ikke begyndte at flytte jorden inden den 24. juni.
“Det var simpelthen nødvendigt at komme i gang”
35 lastbiler kører fire læs hver dag, fem uger i træk, for at flytte jorden fra Tirstrup
Billede taget af Anders Rønne
Seks dage før deadlinen fra Syddjurs Kommune begyndte transporten af jorden fra Tirstrup. Den mindst forurenede jord sendes til Silkeborg Kommune, der selv har godkendt en ekstraordinær miljøgodkendelse, der gør det muligt at bruge jorden i en jordvold, der skal dæmpe for larmen fra den nye motorvej.
For resten af jorden, havde Randers Byråd diskuteret to muligheder. At bruge det meste af jorden til udvidelsen af Randers Havn, eller at sende det til Norge, hvor de har faciliteter til opbevaring af den forurenede jord.
For at kunne bruge jorden til havnen i Randers, fik byrådet udarbejdet en rapport fra COWI, der undersøgte, om det ville være forsvarligt at bruge den forurenede jord i Tirstrup til udvidelsen. Rapporten viser, at hvis man blander den forurenede jord med ren jord, kunne man opnå en ‘udvaskningseffekt’ på en forsvindende lille mængde, og det vurderes derfor som uden risiko at anvende jorden fra Nordic-Waste til udvidelsen af havnen.
Rapporten fra COWI viser, at jorden har en meget høj mængder barium og nikkel, og det er særligt et problem for Randers Kommune, da jorden i Østjylland allerede har tre gange så højt niveau af barium som landsgennemsnittet.
På trods af rapporternes konklusioner, har Randers Kommune stadig ikke fået godkendt deres miljøgodkendelse, der stadig udarbejdes af kommunen selv. Men fordi kommunen er under tidspres, er man begyndt at køre jorden til Randers Havn alligevel.
“Vi skulle have flyttet jorden allerede i maj. Så vi var nødt til at gøre noget nu og her. Vi forventer jo at få godkendt vores ansøgning, men det var simpelthen nødvendigt at komme i gang, så vi kunne undgå en politianmeldelse fra Syddjurs Kommune,” fortæller Anker Boje, der også er byrådsmedlem i Randers Kommune og næstformand for Randers Havns bestyrelse.
Muligheden for at sende jord til Norge lever stadig, men det er en dyr omgang. Det koster mere end det dobbelte at sende det til Norge, i forhold til hvad det ville koste at bruge jorden i Randers Havn. Og det bliver kun dyrere, hvis man medregner transportudgifterne, hvor det koster mere end fire gange så meget at sende til Norge, som det koster at transportere det til Randers Havn
Men det vil også tage mindst et halvt år at få eksporttilladelse til at sende jorden til Norge. Det er tid, som Randers Kommune ikke har.
Hvordan man vil beskytte miljøet
Randers Byråd endte med at bruge begge løsninger. Tirsdag d.25. juni 2024 begyndte man at transportere jord til Randers Havn, hvor det meste af jorden vil ende med at ligge. Når man får anskaffet sig en eksporttilladelse, vil det mest forurenede jord ende med at blive sendt til Norge, hvis man ikke lykkes med at finde en nemmere og billigere løsning.
Akut Miljø Service er virksomheden, Randers Kommune har udliciteret ansvaret for miljøprøverne og tilsyn af flytningen af jorden. Først fra Nordic Waste til Tirstrup og nu fra Tirstrup til Silkeborg og Randers.
Beslutningen er truffet, og nu er der ingen vej tilbage
Jorden fra Tirstrup skal danne fundamentet for havnens nye arealer. På trods af det forhastede forløb, er byrådsmedlem Anker Boje ikke bekymret for en ny miljøkatastrofe.
“Man har jo undersøgt jorden i Tirstrup fra alle mulige kanter og vinkler. Der er nærmest ikke det, som man ikke har undersøgt, og vi har fået udarbejdet rapporter af eksperter, der forsikrer os om, at der ingen alvorlig risiko er,” fortæller socialdemokraten Anker Boje.
På trods af tilladelsen til brug af den bariumfyldte jord fra Tirstrup, vil Randers Havn ikke tage imod jord med højt barium niveau andre steder fra.
“Den miljøtilladelse vi søgt om, gælder kun for jorden fra Tirstrup. Vi tager ikke imod jord med for højt indhold af barium fra andre kilder, og når vi har fyldt op på havnetippen, udløber den tilladelse. Så vi går tilbage til status quo, som det var før, med begrænsninger på jord med barium i,” svarer Anker Boje.
Det er ingen garanti for, hvad der vil ske, men Peter Møller Kjeldsen vil i hvert fald ikke stå til ansvar for beslutningen.
“Jeg vil ikke anfægte fagligheden i COWIs rapport eller kommunens behandling af miljøgodkendelsen. Jeg går ud fra, at det er sagligt arbejde. Men jeg kan ikke se den her beslutning som andet end en de-facto lempelse. Det øger risikoen, og jeg synes, at det er den forkerte vej at gå. Men jeg håber, at jeg tager fejl,” siger Østbroens byrådsmedlem Peter Møller Kjeldsen.